Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Psychologisk Litteraturbetragtning. Tydsk og dansk Romantik. Hvorledes Romantiken ender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
umulig», ved aldrig at ville trykke, men blot
meddele og aldrig meddele helt, gjorde sig værdig
til nogen Tid efter Hegels Død at blive kaldt fra
Baiern til Berlin for at række Statsreligionen i
den bestaaende christelig-germaniske Politistat en
hjælpende Haand og lære en Statsphilosophi, der
efter hans eget Sigende ei vilde være Andet end
Christologi. Her var det saa, at den unge
Generation, Hegels Disciple af Venstre, faldt over
ham og rev hans mystiske Spindelvæv i tusinde
Stykker.
Dog Schelling er endnu den mest rationelle;
han selv bliver ivrigt forkjættret af den af
Kierkegaard beundrede Franz Baader. Denne
bebreider ham, at han stiller Treenigheden paa en
logisk Balancerstang, men især at han har gjort
sig skyldig i det Fritænkeri at negte den onde
Aand som personlig Djævel. De øvrige romantiske
Philosopher udtale sig i Harmoni hermed.
Schubert skriver «Drømmens Symbolik», beskjæftiger
sig i fuldt Alvor med Drømmetydning —
Romantikernes hele Poesi havde jo Drømmen til
Ideal — og svælger i Somnambulisme og
Aandeseeri som i de høieste Kilder til Kundskab.
Seerinden fra Prevorst, som Strauss charakteristisk
nok begynder sin Virksomhed med at afsløre,
spiller i hin Tid en vigtig Rolle. Gørres
endelig, han, hvem Heine kalder den kronragede
Hyæne, Forfatteren af «Den christelige Mystik»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
