- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Tydskland /
25

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Psychologisk Litteraturbetragtning. Tydsk og dansk Romantik. Hvorledes Romantiken ender

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Bog, som Kierkegaard læste med hellig
Gysen, ruller sig i Martyrernes Blod, nyder
Helgenindernes Pinsler og Ekstase, skildrer i hvad
Orden Glorieudstraaling, Naglegab og Saaret i Siden
vise sig paa de Helgener og Helgeninder, som
dermed benaades, og kaster sig, han, den fordums
Jacobiner, næsegrus ned for den ene saliggjørende
katholske Kirke, lovsyngende Fyrsternes hellige
Alliance. Føi saa hertil Politikerne: Adam
Müller, der, som man træffende har sagt,
repræsenterer Novalis’ blaa Blomst i Politiken og vil
sammensmelte Stat, Videnskab, Kirke og Theater til
en vidunderlig Enhed. Haller, der skjuler sin
Overgang til Katholicismen for at beholde sine
Embeder, og som i sin «Restauration af
Statsvidenskaberne» grunder disse Videnskaber paa
Theokratiet, Leo, mod hvem Ruge førte sin glimrende
Polemik, som i samme Aand ivrer mod Tidsalderens
Humanitet og Sky for at udgyde de Radicales
Blod, Stahl, der i sin Retsphilosophi
sammenligner Ægteskabet med Forholdet mellem
Christus og Menigheden, Familien med Treenigheden
og den jordiske Arveret med Retten til den
himmelske Arv — læg Alt dette sammen, og De vil
føle, hvorledes Romantiken ender som med en
sand Hexesabbath, i hvilken Philosopherne spille
de gamle Kjærlingers Rolle, under Obscuranternes
Tordnen, under Mystikernes vanvittige Hyl og
under Politikernes Raaben paa Politistat, Kieresi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free