- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Tydskland /
29

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Romantikens negative Forberedelse, Virkelighedssky

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Menneskeheden, Selvets Opofrelse for Ideen staaer
i denne Litteratur i skarp Contrast til Romantikens
Forgudelse af det aandrige Individ med alle
dets Særheder og til Ligegyldigheden for alt
Historisk og Politisk. Romantiken var og blev jo
fortrinsvis Salonpoesi og dens Ideal det aandrige
Compagni og den æsthetiske Thee (se f. Ex.
Samtalerne i Tiecks Phantasus).

Thi hvor ganske anderledes saa det ikke ud
i Livet og i Litteraturen tilforn! Overalt see vi
det løsrevne Selv, i dets hjemløse Vilkaarlighed.
Det frie uhistoriske Selv det er Stjernen her.
Hele Riget var delt i en Mangfoldighed af
Smaastater under 300 Souverainer og 1500
Halvsouverainer. I disse hersker det 18de Aarhundredes
saakaldte oplyste Despotisme med sine smaaligt
forstenede Samfundsforhold. Adelsmanden er Herre
over sine Livegne, Husfaderen Jeronimus overfor
sin Familie: paa alle Kanter streng Justits og
ingen Retfærdighed. Ingen Opgaver i Virkeligheden
for den Enkelte: derfor ingen Plads for
Geniet. Theatret bliver det eneste Sted, hvor
den. som ikke er fyrsteligt født, kan gjennemleve
alle Menneskelivets Scener. Deraf Litteraturens
Theatermani. Da der intet Samfund er at virke
i, faaer al Virksomhed nødvendigvis Form enten
af Kamp mod Virkeligheden eller af Flugt fra
Virkeligheden. Flugten forberedes ved
Indflydelsen fra den gjenopdagede Antik, ved Indtrykkene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free