Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Romantikens positive Forberedelse, Freigeisterei der Leidenschaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tvungen til Ægteskab af sine Forældre. I Aaret
1784 lærte Schiller hende at kjende, og i 1788
drøftede de endnu den Plan for bestandigt at
forene deres Skjæbne. Det er i hendes Hus, at
Schiller anbringer den ulykkelige Hølderlin, da
denne har maattet forlade sin Huslærerplads paa
Grund af sin Forstaaelse med Husets Dame Susette
Gontard. Kort efter at Schiller havde forladt
hende, blev hun Jean Pauls Elskerinde. (Caroline
Schlegel kalder hende i Spøg Jeanette Pauline.)
Han beskriver hende saaledes: «Hun har to store
Egenskaber, store Øine, som jeg endnu aldrig
saa dem, og en stor Sjæl.» Det er efter hans
egen Tilstaaelse hende, hvem han har stillet
overfor Roquairol som Titaniden Linda. Om Linda
hedder det i Titan (118 Zykel), at hun maa
skaanes ikke blot af Hensyn til sit zarte Væsen, men
i sin Sky for Ægteskabet, der gaaer meget vidt.
Hun kan ikke engang ledsage en Veninde til
Alteret: hun kalder dette Retterstedet for den
kvindelige Frihed, det Baal, hvorpaa den
skjønneste og frieste Elskov bliver brændt, og siger,
at Kjærlighedens Heltedigt der i det Høieste kan
blive til Ægteskabets Hyrdepoesi. Og det er
forgjæves, at hendes forstandige Veninde foreholder
hende (125 Zykel), at hendes Uvillie mod
Ægteskabet umuligt kan have anden Grund end
hendes Afsky for Præsterne — at det ægteskabelige
Baand jo kun betyder evig Kjærlighed, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
