Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Romantikens positive Forberedelse, Freigeisterei der Leidenschaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Ideal», med hvem han følte sig inderligere
beslægtet, skilte sig fra sin Mand og flyttede ind i
Huset. Saaledes begriber man, at Jean Paul
under Indtrykket af Fru v. Kalbs Personlighed
her i Weiraar kan udraabe: «Saameget er vist, en
aandigere og større Revolution end den politiske
og ligesaa morderisk som denne banker i Verdens
Hjerte.»
Hvilken Revolution? Følelsens Emancipation
fra Samfundets Vedtægter, Hjertets respectstridige
Pukken paa sin Ret til at betragte sin Lovbog
som Sædernes nye Codex og til at omstøbe
Sæderne efter Sædeligheden, undertiden efter
Tilbøieligheden. Ud over dette vilde man Intet, tænkte
man ikke paa Noget. Praktiske eller sociale
Reformer havde man ikke for Øie. Det ægte Tydske
viser sig her i, at man bestandig udvortes gjorde
dybe Buk for enhver Regel, fra hvilken man
skulkede eller kneb ud. Ikke blot hævder den
ældre Goethe f. Ex. bestandig i direkte Udtalelser
i Samtaler de bestaaende Former af Kjønnenes
Samliv som absolut nødvendige for Culturen. Men
gjennemgaaende gjælder det, at man i Bøgerne
udtalte revolutionære Ideer, som man selv mere
eller mindre bifaldt, og saa ved Slutningen
tilbagekaldte dem, idet Helten enten tilstaaer sin Uret,
eller dræber sig selv, eller straffes for sin Trods
eller ender med at resignere (som Karl Moor,
Werther, Tasso, Linda), ganske som de kjætterske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
