Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Romantikens positive Forberedelse, Freigeisterei der Leidenschaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prosa. Deraf den romantiske Litteraturs
uafladelige Lovprisning af Evnen og Kraften til at ønske,
et Thema, hvortil især Fr. Schlegel ofte vender
tilbage. Det er i Virkeligheden den eneste
udadgaaende Kraft man har, Afmagten selv opfattet
som Kraft. De finder den samme Beundring for
Ønsket i «Enten—Eller». «Det er derfor, at
Aladdin er saa styrkende, fordi dette Stykke har
den geniale, barnlige Dristighed i de mest
forfløine Ønsker. Hvormange er der vel, der i vor
Tid i Sandhed tør ønske! o. s. v.» Barnlighed og
atter Barnlighed! Men hvo kan undre sig over,
at Ønsket, Religionernes Moder og Daadløshedens
Udtryk blev Romantikernes Stikord. Ønsket er
da Poesi, Samfundet Prosa. Først ud fra dette
Synspunkt forstaaes ogsaa Tydsklands store
Digteres klareste og mest lutrede Værker. Goethes
«Tasso» med sin Kamp mellem Statsmand og
Digter, ɔ: mellem Virkelighed og Poesi, sin
Skildring af Modsætningen mellem de to, der supplere
hinanden og kun ere ulige, «fordi Naturen ikke
formede een Mand af dem begge», er trods sin
krystalklare Form og sin haardt tilkjæmpede
Resignation et Product af den selvsamme lange
Gjæring, der afgiver den romantiske Skole alle
dens Fermenter. «Wilhelm Meister» har intet
andet Sujet. Ogsaa dette Værk fremstiller den
langsomme, gradvise Forsoning og Sammensmelten
af det poetiske Ideal og den reale Virkelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
