Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af en i orientalsk Vegeteren fuldstændig opgaaet
Cameliadame, der som Cameliadamen hæver sig
ud af sin Sphære gjennem en oprigtig Forelskelse
og døer, da hun ikke bliver forstaaet eller troet.
Hun gaaer ved et Selvmord ud af Livet med en
brillant Sortie og synes, som hun skildres,
siddende i sit Boudoir omgivet af store Speile,
indaandende Parfumer, med Hænderne i Skjødet at
skulle levendegjøre Billedet af den æsthetiske
Bedøvelse og Selvfortabelse og Selvbeskuen, i
hvilken Romantiken gik op. Efter at have
gjennemgaaet en Mangfoldighed af alle lige dybt
modbydelige erotiske Stadier lærer Julius endelig sit
kvindelige Modbillede Lucinde at kjende, af hvem
Indtrykket ikke mere udviskes. «Han traf i hende
en ung Kunstnerinde [naturligvis!], der som
han lidenskabeligt tilbad det Skjønne og syntes
at elske Ensomheden og Naturen lige høit. I
hendes Lidenskaber følte man altid et frisk levende
Pust. Hun drev Maleriet ikke som et Erhverv
eller en Kunst [ei Alvor! ei Nytte!], men kun
af Lyst [Dilettanteri og Ironi!]. Hun henkaster
kun Vandfarveskizzer. Til Oliemaleriet havde hun
manglet Taalmodighed og Flid [ingen Flid!].
Lucinde havde et afgjort Hang til det Romantiske
[naturligvis! hun er jo lutter Romantik]. Ogsaa
hun var af dem, der ikke leve i den almindelige
Verden, men i en egen selvdannet ... ogsaa hun
havde med kjæk Beslutning sønderrevet alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
