Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvinder vare den klartseende, fintfølende, Gnister
sprudende Rahel Levin, senere Varnhagens Hustru,
den skjønne, opvakte og kundskabsrige Henriette,
gift med Lægen Marcus Herz og endelig Moses
Mendelssohns kloge, selvstændige Datter Dorothea,
som af Føielighed mod sine Forældre havde givet
Banquieren Veit sin Haand, men levede i et
aandelig utilfredsstillet Ægteskab med ham. Ikke
ved ydre Skjønhed, men ved sit Vid og sine
lidenskabelige aandelige Interesser fængslede hun
Friedrich Schlegel. Han var dengang 25 Aar,
hun 32. I hendes Væsen og Optræden var intet
Sandseligt eller Frivolt, hun havde store og
brændende Øine, og en mandig Haardhed laa over
hendes Træk. I sine Breve til Broderen priser
han hendes «gediegne Værd», hun er, siger han,
meget ligefrem (einfach) og har ikke Sands for
noget Andet end Elskov, Musik, Vid og Philosophi.
I Aaret 1798 skiltes Dorothea fra sin Mand
og fulgte Schlegel til Jena. «At forbinde os
borgerligt, siger han i et Brev fra den Tid, har
egentlig aldrig været vor Agt, skjøndt jeg
allerede længe ikke har anseet det for muligt, at
noget Andet end Døden kunde skille os. Vel
strider det absolut imod min Følelse at ville
udjævne og beregne Nutid og Fremtid, men hvis
den forhadte Ceremoni blev den eneste Betingelse
for Uadskilleligheden, saa vilde jeg handle efter
Øjeblikkets Bydende og tilintetgjøre mine kjæreste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
