Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og at lyde mig i Alt. Den første af disse Eder
er en Absurditet, den anden er en Lavhed.»
George Sands Tankegang i alle disse Bøger
er den, at det, efterat Kjærliglieden er ophørt,
vedblivende at opretholde dens ydre Skin gjennem
Kjærtegn o. s. v. er den egentlige Immoralitet i
Elskov. Jacques siger: «Jeg har aldrig bearbeidet
min Indbildningsskraft for paany at tænde
eller gjenoplive en Følelse i min Sjæl, som ikke
mere fandtes der; jeg har aldrig paalagt mig selv
Elskov som en Pligt, Bestandighed som en Rolle.
Naar jeg har følt Elskoven slukkes i min Sjæl,
har jeg sagt det uden at skamme mig derover og
uden Samvittighedsnag.» Og endnu mere indtrængende
udbryder Lucretia Floriani: «Af alle disse
Forelskelser, som jeg barnligt og blindt havde
givet efter for, syntes ingen og ingen Forbindelse
mig saa dadelværdig som den, jeg tiltrods for
mig selv forsøgte at lade vare udover dens Tid.»
Den franske Forfatterinde seer saaledes den
stadige Kjærlighed til En og Samme som en kun
paa visse Betingelser existerende Mulighed, og
hendes Opfattelse af Elskoven er ikke som
Schleiermachers den, at den er den høieste
Dannelsesmagt, men den, at den som uimodstaaelig
Naturmagt, som hele Sjælen fyldende Lidenskab er
skjøn, ja det Skjønneste i Menneskelivet.
Institutionerne bør rette sig efter dens Natur, da den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
