Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke kan forandre sin Natur efter Institutionerne.
Som Discipel af Rousseau taler hun Naturens Sag.
Vil De da endelig med mig kaste et Blik i
et Skrift af en samtidig engelsk Forfatter af
samme Aandsretning: Shelley’s «Queen Mab», og
vil de navnlig agte paa de Anmærkninger,
hvormed han har forsynet Digtet, da vil De see en
tredie Nuance af Oppositionen mod den herskende
Tankegang. Shelley siger: «Den Samfundstilstand,
i hvilken vi befinde os, er en Blanding af feudal
Vildhed og ufuldkommen Civilisation. Først nylig
har Menneskeheden indrømmet, at Lyksalighed er
Ethikens eneste Maal, som alle andre Videnskabers,
og forkastet den fanatiske Idee at ville
korsfæste Kjødet af Kjærlighed til Gud.» De
seer, han gaaer som ægte Englænder ud fra
Nytte- eller Lykke-Principet som det høieste.
«Kjærlighed, siger han, er en uundgaaelig Følge
af Iagttagelse af Elskværdighed. Kjærlighed
visner under Tvang; dens eiendommelige Væsen er
Frihed; den kan hverken trives sammen med
Lydighed eller med Skinsyge eller med Frygt; den
er renest, fuldkomnest og grændseløsest, hvor
dens Dyrkere leve i Tillid, Lighed og aaben
Hengivelse.» «Mand og Kvinde burde saalænge
vedblive at være forenede, som de elske hinanden;
enhver Lov, der forpligtede dem til Samliv endog
blot et Øieblik efter, at deres Tilbøielighed var
udslukt, burde ansees for et utaaleligt og høist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
