Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Forældre og Børn, at en saadan Forbindelse
i Regelen vilde være af lang Varighed og
udmærke sig fremfor alle andre ved Høimod og
Hengivenhed. — I Virkeligheden danne Religion
og Moral, som de nuomstunder ere beskafne, en
praktisk Elendighedens og Trældommens Lovbog;
den menneskelige Lykkes Genius maa rive ethvert
Blad ud af den forrykte Gudsbog, før Mennesket
kan læse Skriften i sit Hjerte. Hvor vilde den
i Snørliv og Flitter oppudsede Moral skrækkes
for sit eget modbydelige Billede, naar den saa
ind i Naturens Speil!»
Atter her altsaa Paaberaabelse af Naturen,
men Synspunktet er dog ganske forskjelligt.
Shelley, den begeistrede og lidenskabelige Atheist,
seer Samfundets Grundulykke i den overleverede
Religion; den «aldrig feilende» Natur er den
Guddom, han sætter i Bibelgudens Sted. Han
betragter Krav paa Lykke som Menneskets Ret, og
som Englænder hævder han uden mange psychologiske
Grublerier den individuelle Frihed overfor
ydre Loves Tvang. Schleiermacher advarer mod
det Ufornuftige, fordi det binder, naar det er
begaaet; men han, den protestantiske Præst,
hidser kun indirecte til Opposition imod det. George
Sand oprøres over det Uværdige; i hendes, den
franske Digterindes Moral spiller Æren den samme
Rolle som Fornuften i Schleiermachers, og det er
hendes Ideal af mandig Æresfølelse, Jacques,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
