Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvem hun lægger en Protest i den menneskelige
Æres Navn i Munden. Shelley endelig reiser sig
som den personlige Friheds Talsmand og Ridder.
Han vil have Trældommen bort. Den snart
landflygtige engelske Frihedsapostel gaaer uden
Tøven løs paa Institutionerne. George Sand har
aldrig directe angrebet Ægteskabet. I Fortalen
til «Mauprat» siger hun endog: «Det er mod
Ægtemændene, jeg har udtalt mig, og spørger
man mig da, hvad jeg vil sætte i Stedet for dem,
svarer jeg simpelthen: Ægteskabet.» Shelley
derimod, der strax opfatter enhver Ulykke politisk
og socialt, vil reformere Menneskene ad den ydre
Lovgivnings Vei, i Kraft af Overbevisningen om,
at Staten i saa yderlig Grad som muligt bør
sikre Individet den fulde Udøvelse af sin Frihed
som Borger.
De seer let, at af disse tre Repræsentanter
for en og samme Sag er Schleiermacher den mest
reflecterte og mest tilbageholdne. For ham er
Gemyttet og dets Inderlighed det Høieste, som
Hjertet er det for George Sand, og Lyksaligheden
er det for Shelley. Hver af de tre store Skribenter
fremstiller sit Folk, og man forstaaer ved
Sammenligningen bedre Charakteren af denne hele
Bevægelse, som i Aarhundredets Begyndelse tog
sine første Tilløb, men som hverken kan vinde
Ro eller Form eller hidføre gode og beroligende
Resultater, førend Kvindens Frigjørelse i aandelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
