Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Romantikens Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med en begeistret Haandbevægelse Hostien og viste
den til hele Folket — og alt Folket sank i Knæ,
og Basunerne og jeg veed ikke hvad for almægtige
Toner skingrede og drønede en ophøiet Andagt
ind i Marv og Been — da var det mig, som
om alle de Knælende bønfaldt om min Sjæls
Frelse alene, og jeg blandede min Bøn med
deres.»
Jeg lægger en ganske særegen Vægt paa
dette Sted, fordi det afgiver et afgjørende Bevis,
som den ellers næsten ufeilbare Hettner har
overseet, for at Hanget til Katholicisme var dybt
rodfæstet i den romantiske Skoles Princip. Hettner
ligesom Julian Schmidt tilskriver det en altfor
stor Betydning, naar A. W. Schlegel som gammel
i det bekjendte Brev til en fransk Dame udleder
den katholske Tendents af en simpel «prédilection
d’artiste». Thi Sagen er, at denne Kunstnerforkjærlighed
havde sin dybere Grund i Begyndelsesretningen
bort fra det Rationelle.
Forholdet til Katholicismen er imidlertid ikke
den eneste Tendents hos Wackenroder, som
øieblikkeligt gribes og føres videre af Tieck og
Skolen. I Phantasierne over Kunst priser
Wackenroder Musiken som Kunsternes Kunst, som den,
der fremfor alle forstaaer at fortætte og opbevare
Menneskehjertets Følelser, og som den, der lærer
os «at føle selve Følelsen». Hvad følte den
romantiske Skole Andet! Dette optager Tieck. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
