Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Romantikens Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wackenroder fremhæver Musikens Overlegenhed
over Poesien, og Musikens Sprog som det rigere
af de to, i hvem maatte dette da vel slaae ned
som i Tieck, hvis Digte mere vare Udtryk for de
Stemninger, i hvilke man skriver Poesi, end
virkelig poetiske Producter, snarere Kunststemninger
end Kunstværker! Tieck gaaer videre end
Wackenroder. Af Musiken udsondrer han igjen
Instrumentalmusiken, thi kun i denne er Kunsten
virkelig fri, befriet fra alle Yderverdenens Skranker.
Derfor betegner ogsaa senere den gjennemmusikalske
Hoffmann Instrumentalmusiken som den mest
romantiske af alle Kunster, og som et mærkeligt
Bevis paa den Sammenhæng, der altid er mellem
en Tidsalders store aandelige Phænomener, paa
hvorledes Romantikerne med al deres formentlige
Vilkaarlighed og virkelige Ubundenhed, ubevidst
løde en dem beherskende historisk Nødvendighed
og fulgte dens Strøm, kan det fremhæves, at det
netop er paa denne Tid, at Beethoven frigjør
Instumentalmusiken og hæver den til dens største
Høide. Idet nu Begeistringen for den musikalske
Stemningsinderlighed overføres paa Digtekunsten,
bliver for Tieck den i Stemninger og Klingklang
opgaaende Poesi den sande, «den rene Poesi».
Man havde jo vendt den stoflige Virkelighed
Ryggen. Legemlighed, fast Plastik, endog blot
plastisk Formning af Sjælstilstande er da
Romantikerne umulig. De eftertragte den ikke engang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
