Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Romantikens Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det legemligt Formede er dem grovt og plat.
Enhver physiognomisk Bestemthed opløser sig da
i dissolving views. Man frygter for at tabe i
Uendelighed og Dybde, hvad man muligt kunde
vinde i Begrændsning og Form.
Paa dette Punkt mødes alle Skolens Mestre.
Først og fremmest træffe vi her Novalis. Hans
Hymner til Natten og hele hans Lyrik overhovedet
var Nattens og Dæmringens Poesi, hvis Halvlys
ingen faste Contourer taaler. Hans Psychologi
gik, som han sagde, ud paa at udgrunde Sjælens
anonyme, ubevidste Kræfter. Derfor gaaer hans
Æsthetik ud paa, at vort Sprog atter maa blive
musikalsk, atter Sang, og derfor lærer han, at i
egentlige Digte gives ingen anden Enhed end
Gemyttets, altsaa ikke Tankens eller Handlingens.
«Man kunde, siger han, tænke sig Fortællinger
uden Sammenhæng, dog med Association som
Drømme; Digte, der blot vare velklingende og
fulde af skjønne Ord, men ogsaa uden Mening og
Sammenhæng, hvori høiest enkelte Stropher vare
forstaaelige som Brudstykker af de mest
uensartede Ting. Denne sande Poesi kan høiest have
en allegorisk Betydning i det Store, og en
indirecte Mening som Musik.» — Og hvor stemmer
ikke dette med Fr. Schlegels Theorier! Han, hvis
Væsen var rent fragmentarisk, hvis Liv gik hen
i Luner, hvis Villie aldrig formaaede at fastholde
nogen Plan, og hvis Levnetsløb ligner en Arabesk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
