Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Romantikens Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke var udviklet — han tilstaaer f. Ex. selv,
at intet Skakspearesk Stykke har gjort det
Indtryk paa ham som «Perikles» — saaledes
frembragte han selv Værker som «Genoveva» og
«Octavian», i hvilke den episke, den lyriske og
den dramatiske Kunstform er sammenhakket til
Ragout. Hos os optages denne brogede Blanding
af alle Former. Den passer meget godt til
Sujettet i Oeklenschlägers «St. Hans-Aften-Spil»
og tildels i «Aladdin», undertiden fører den ogsaa
til et meget ugunstigt Resultat som i Hauchs
«Hamadryaden». End ikke til den rene
Stemningslyrik er der hos Tieck Form nok tilbage.
I den Grad mangler under hans romantiske Periode
hans Talent Concentration. Saameget han taler
om Musiken og om Sprogets Musik, er hans
rhythmiske Begavelse i høi Grad ufuldkommen.
Hans Øre synes ikke at have været skarpt. I
dette Punkt overgaaes han uendeligt af A. W.
Schlegel. Se f. Ex. dennes vidunderlige Oversættelser
af de indlagte Sange i Shakspeares «Hvad
I vil». Men om Tieck som om Romantikerne
overhovedet gjælder det, at de i Reglen med al
deres Pukken paa melodisk Form kun have
opnaaet melodisk Virkning, naar de have gjenoptaget
de sydlandske Metrumsformer, til hvis bestemte
Schema de kunne klamre sig. De udfylde
Sonnet -og Canzone-Rammerne, som Damerne Canevas med
Broderi. Dog ikke blot Metrum tage de fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
