Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Romantikens Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trin, kun videre forfølger den af Tieck anlagte
Retning, og De vil let see, i hvor nær en
Sammenhæng alle Hoffmanns Omskrivninger af Musik
i Stemningsudbrud og Aandesyn i «Kreisleriana»
staaer med den første Opfattelse af det romantiske
Ideal hos Tieck. Tilsidst udebliver da Parodien
ikke, idet Hoffmann i Kater Murr endog sætter
Katteklagerne og Kattemusiken i Vers og glosserer
dem. Det er i denne absolut musikalske Type
af Poesi, at det Wackenroderske Kunstideal naaer
sin høieste og sandeste Udformning. Den kraftige
Naturpantheisme, der hos Goethe er plastisk, og som
hos ham ytrer sig i Formningen af «den ephesiske
Diana», er her bleven musikalsk. Som en stærk
samlet Strøm bruser igjennem Tiecks Ungdomsskrifter
under Fromheden, under Sandseligheden,
under Reminiscentserne fra Wackenroder og Goethe
i brede Bølger den romantiske Pantheisme. Det
hedder f. Ex. (Sternbald p. 227): «Man lytter og
sporer begjærligt efter sin Fremtid, efter alle de
Fremtoninger, der i brogede Tryllegevandter skulle
fare forbi os; da er det, som vilde Skovstrømmen
tydeligere udtale sin Melodi, som blev
Blomsternes Tunge løst, for at deres Hvidsken kunde
rinde forbi som forstaaelig Sang. Nu begynder
Elskoven at skride frem paa fjerne Fløitetoner,
det bankende Hjerte vil flyve den imøde, det
Nærværende er som ved et mægtigt Ord manet
fast, og de glimrende Minuter vove ikke at flye.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
