Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Romantikens Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drive Sproget over til den Side, hvorfra det er
beslægtet med Musiken, at bruge det mere med
Hensyn til, hvordan det lyder, end med Hensyn
til, hvad det betyder. Ligesom alle Forfattere
nutildags med mere eller mindre Held bestræbe
sig for at male ved Hjælp af Ordet, saaledes vilde
Romantikerne musicere. At de netop faldt paa
denne Ensidighed, er let at forklare. De husker
deres Polemik mod Hensigten, deres Forguden af
Ironien. Derfor ønske de ikke at staae ved deres
Ord, at være bundne af det. De bruge det ironisk
saaledes, at de kunne tage det i sig igjen.
De ville ikke have det staaende legemligt,
corporligt udenfor sig, pegende mod en Hensigt og et
Maal. Ligesom de ved at opfatte Friheden
abstract som Vilkaarlighed opnaaede at komme
tilbage til et Punkt, hvor de kunde gjøre saaledes
og anderledes efter Behag, saaledes opnaaede de ved
at opfatte Sproget abstract som Lyd, at gjøre det
til det pure Stemningsudtryk uden Tendents ɔ:
uden Retning mod Liv og mod Handling. De
undgik ikke derved at tendere, det undgaaer
Ingen, men da de ikke havde Frihedens Tendents
opad og fremad, sank de ind under Nødvendighedens
Tyngdetendents, nedad og tilbage. Men
idet de nu den ene Gang efter den anden kun lode
Ordet optræde for at takke af og erklære sig
incompetent i Sammenligning med Musiken, er det
let at forstaae, at Musikerne paa deres Side under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
