Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Romantikens Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indflydelse af den herskende Tidsaand stræbte at
udtrykke det romantiske Kunstideal i deres Kunst
ved selve de Midler, hvortil Poeterne bestandig
under deres egen Afmagt havde henvist.
Af de Componister, hvem dette lykkes, er
Weber uden Sammenligning den Betydeligste. Han
følger Romantikerne lige i Hælene med Hensyn
til Valget af sine Sujetter. I «Preciosa»
forherliges det ubundne Vandre- og Vagabundliv,
ligesom i Tiecks «Frants Sternbald» og Eichendorffs
«Leben eines Taugenichts». I «Oberon»
føres vi ind i den hele Alfeverden, der stammer
fra Shakspeares «Sommernatsdrøm», det Stykke,
der som bekjendt afgav Udgangspunktet for alle
Tiecks phantastiske Lystspil. I «Freischütz»
endelig griber han ligesom Romantikerne i deres
senere Periode til det Folkelige som Kunstmiddel,
benytter Folkemelodier, ligesom Romantikerne i
Tydskland og Danmark Folkeviser, optager som
Romantikerne Folkesagn og Folkeovertro. Den,
der overværer en Forestilling af «Freischütz» paa
et tydsk Theater, vilde, selv om han var døv, intet
Øieblik kunne tvivle paa, at han havde en romantisk
Opera for sig. Han seer den mørke Kløft
mellem Fjeldene, hvor Naturaanderne boe,
Spøgelsernes Dands i Maaneskinnet, en Decoration og en
Befolkning, der minder om den hellige Antonius’s
Fristelser paa nederlandske Malerier, endelig den
vilde Jagt, hvis Skygger ved Hjælp af en Art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
