Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Romantikens Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lanterna magica med en mærkværdig skuffende
Effect farer igjennem Luften. Dog, det
Interessante fremkommer rigtignok først for den ikke
Døve, der iagttager, hvorledes Componisten stiller
sig til alle disse Udvortesheder. Thi han vil føle,
at Weber med mere Genialitet end Romantikerne
behandler sit Materiale analogt med den Maade,
hvorpaa de behandle deres. Ogsaa Weber driver
sin Kunst ud i et af dens Extremer. Ligesom
Romantikerne ere tilbøielige til at tage Sproget
abstract som Lyd og Rhythme, saaledes er han
tilbøielig til at tage Musiken abstract, det vil sige
ogsaa som Rhythme. Saaledes er f. Ex. Samiels
Motiv mere rhythmisk end melodisk, og gjør
derved en grovere, mere udvortes, men mere malende
Virkning. Som Romantikerne musicere i Poesien,
saaledes maler da han i Musiken. Medens
Beethoven giver et rent Sjælemaleri, intet Ydre
fremstiller, kun sin egen Sjæl, giver Weber
Charakteristiker. Han støtter sig bestandig overfor
sine Sujetter til udpræget ydre Physiognomier, til
Noget, man allerede paa Forhaand danner sig en
Forestilling om, som f. Ex. Alferne. Naar man
undtager Pastoralsympkonien, maler Beethoven
kun Indtrykket. Weber maler Tingen selv. Han
efterligner Naturlydene. Han lader Violinerne
suse, for at skildre en Susen i Træerne. Idet
Maanen begynder at skinne, betegnes og males
dette i en Accord. Naar han da rhythmisk giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
