- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Tydskland /
160

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantikens Forhold til Kunsten. Landskabet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

altfor mange, og de fare saa løst ind og ud af
hinanden som de sammenknyttede Historier og
Begivenheder, i hvilke der tilmed findes mange
fine Spor af al Slags Efterligning.»

Men naar der da ikke er nogen Handling i
denne Bog, hvad handler den da om? Først
indeholder den Kunstbetragtning, dernæst
Naturbetragtning.

Først møde vi uendelige Reflexioner og
Doctriner om Kunst og Poesi, gjennemtrukne med
udvandede lyriske Digte, der alle ligne hinanden
paa et Haar. Et enkelt stort Digt om Arion
udmærker sig blandt Bunken og betegner Bogens
Aand. Alle de tre romantiske Koryphæer A.W.
Schlegel, Tieck og Novalis have forherliget Arion.
P. L. Møller forherligede ham senere paa Dansk.
De begriber, i hvilken Grad Sagnet om Digteren
som Naturens Herre, begeistrende selv Havuhyrerne,
baaret af Delphiner, uangribelig, uovervindelig
og tilsidst udødelig i Mindet, maatte røre deres
Hjerter. Arion var jo deres Symbol, deres Helt.
Al deres Poesi er i visse Maader jo kun Forsøg
paa at udlægge Sagnet om Arion, og hvad er efter
dem vel alle de Ekcho- og Efterklangsbøger andet,
der forherlige Digtere, Kunstnere, Skuespillere,
Troubadourer, heltemodige og uimodstaaelige
Tenorer! Narcissus burde være Titelbilledet for alle
den Art Bøger. Hvad er altsaa Indholdet her?
Trivielle Gjendrivelser af den trivielle Indvending

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free