Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantikens Forhold til Kunsten. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Kunsten, at den ikke er nyttig, triviel
Forklaring af, at Kunsten bør være national, «da vi
nu engang ikke ere Italienere, og en Italiener
aldrig vil føle tydsk», Hymner til Albrecht Dürer;
det er endog i Beundringen for ham, at de to
Elskende første Gang mødes, som Werther og Lotte
i Begeistringen for Klopstock; det er Stemninger,
som dem, der hos os komme til Orde i Sibberns
første «Gabrielis» og i Oehlenschlägers «Correggio».
Visse bestemte Træk af Correggio ere endogsaa
forud givne her f. Ex. det Motiv, at en Kunstner
i Madonnabilledet fremstiller sin egen Hustru og
endydermere Kunstnerens Sorg over at skulle
skilles ved sin Frembringelse. En lang Ordsymphoni
til Ære for Strasburger-Dom følges af
bitre Sidehug til «de umodne raa Stenmasser i
Mailand og Pisa og den usammenhængende Bygning
«Domen i Lucca». Fremdeles Begeistring
for Till Uglspil, som i de satiriske Litteraturcomoedier
for Hans Wurst, fordi disse Herrer menes
at repræsentere Phantasi og Ironi. Beundring for
den Dürerske Hjort med Korset mellem Takkerne
og for den «sande, fromme og rørende» Maade,
hvorpaa Ridderen foran den strækker sine Been.
Dette Billede er visseligt deiligt og naivt, men
latterligt er det at see det godtgjort, at af alle
de Maader, hvorpaa en Knælendes Been kan anbringes,
er denne Maade at strække dem paa dog
den allerchristeligste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
