Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantikens Forhold til Kunsten. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bleven helt udviklet som Maler, langt over alle
andre Kunstnere. Især prises Correggio. Om ham
hedder det: «I det Mindste skulde efter ham Ingen
understaae sig til at fremstille Elskov eller
Vellyst, thi for ingen anden Aand har det Glorrige
i Sandseverdenen aabenbaret sig som for ham.»
Snart blev dette Standpunkt som bekjendt
opgivet og ved Conseqventsens Magt et andet
indtaget. Brødrene Sulpize-Boisserée fra Kölln
opholdt sig i Paris, da Fr. Schlegel i 1802
studerede der. Schlegel holdt Privatforelæsninger
for dem, og de gammeltydske Malerier i Louvre
erindrede dem om nogle gamle Malerier i deres
Fødeby, som den herskende akademiske Smag
havde bragt i Forglemmelse. Senere lykkedes
det dem at frelse et temmeligt stort Antal af
fremragende Kunstværker, hvoraf allerede 1808
en Samling fremgik, der fik den største Betydning
for Kunsthistorien. Den Omstændighed, at
under de Napoleontiske Krige saamange Klostre
bleve aabnede, rømmede og ophævede, blev af en
væsentlig Indflydelse paa Kjendskabet til den gamle
forglemte Kunst. I Fr. Schlegels Afhandling om
Raphael i «Europa» sammenstiller han den ældre
førraphaeliske Periode med den følgende: «Fra
denne nyere Skole, hedder det, der betegnes ved
Raphael. Tizian, Correggio, Giulio Romano, Michel
Angelo er Kunstens Fordærvelse oprindeligt at
udlede.» Denne Sætning bliver betragtet som saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
