Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantikens Forhold til Kunsten. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i hvilken Grad denne bestemte Art af Naturfølelse
og den Vilkaarlighed, hvorpaa jeg bestandig
liar gjort Dem opmærksom, staae i Sammenhæng
og fremgaae af hinanden?
Lad os da see, hvad det er for Landskaber,
Frants Sternbald forstaaer og maler, og hvorledes
det er, han maler og forstaaer dem:
Et Sted hedder det (p. 45) «Frants vilde
til at tegne Landskabet, men den virkelige Natur
syntes ham tør mod dens Speilbillede i Vandet.»
Alle faste Omrids, alle bestemte Contourer det
er den tørre Prosa, Speilbilledet i Vandet, det
er Billedet i 2den Potents, romantisk Raffinement,
Reflex og Reflexion. — Et andet Sted (p. 336)
siger Frants: «Jeg gad male eensomme, gyselige
Egne, møre itubristede Broer mellem to steile
Klipper over en Afgrund, gjennem hvilken en
Skovstrøm skummende bryder sig Vei: vildfarende
Vandringsmænd, hvis Gevandter flagre i den
fugtige Vind, frygtelige Røverskikkelser, der springe
frem af Hulveien, anholdte og plyndrede Vogne,
Kamp med de Reisende.» Pure Theatercoulisser,
mellem hvilke der opføres Melodrama! — Og i
hvad Aand skal Naturen opfattes? Undertiden,
siger Frants, kjæmper min Indbildningskraft og
giver sig ikke tilfreds, før den har udtænkt og
iværksat noget Uhørt. Yderst selsomme Skikkelser
vilde jeg da male i en forvirret, næsten
uforstaaelig Forbindelse, Figurer, der vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
