Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantikens Forhold til Kunsten. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
malede ubemærket Eremiten, hans Andagt, Skoven
med dens Maaneskjær, ja det lykkedes ham
endog, og han kunde ikke begribe hvorledes, at
bringe Nattergalens Toner ind i Maleriet.» O
musikalske Malerkunst! Havde Goethe saa ikke
Ret i at finde mere Musik end Maleri i Bogen?
Hvor høist charakteristisk er det nu ikke at
see Den, der saaledes har svælget i en fattig og
gold Naturs phantastiske Grimacer føle sig ganske
ilde tilpas, naar han staaer overfor et rigt og
yppigt Landskab, der sprudler af Sundhedens
Saft og Kraft som Syd-Englands. De veed, at
Shakspeare aldrig har havt en inderligere og mere
lidenskabelig Beundrer end Tieck. De begriber,
i hvilken Grad det var hans Ønske engang at
staae midt i den Natur og midt i de Omgivelser,
i hvilke hans store Lærer og Mester havde
tilbragt sit Liv, og hvorfra han havde indsuget sine
første Indtryk. Han ventede sig selvfølgelig
Meget. Men ak! hvilken Skuffelse! I Shakspeares
Natur følte Shakspeares indbildte Aandsbeslægtede
sig ilde tilpas. Hvad der udmærker Syd-Englands
Landskab, er en næsten utrolig Frodighed og
Kraft. Men Grøden er for Romantikeren upoetisk,
fordi den er nyttig, fordi den har et Formaal;
kun den Blomst er romantisk, der aldrig sætter
Frugt. Man fatter da Skuffelsen. Ingensteds
seer man saa mægtige, saa bredtskyggende
Egetræer, ingensteds saa høit og saftigt Grønsvær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
