Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantikens Forhold til Kunsten. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa langt Øiet rækker, seer man det uendelige
grønne Græsteppe strække sig ud over bølgende
Høie og fede Enge, hvor det prægtige Hornkvæg
græsser og tygger Drøv. Hvide, gule, blaa
Markblomster og Kornblomster afbryde massevis
Farvens Ensformighed og udaande en Duft, som
Luftens stadige Fugtighed gjør saa frisk, at den
aldrig bedøver. Hele denne Vegetation er frisk,
ikke som Sydens formfuld og plastisk. Den
vandrige, vædskerige Plante varer ikke længe,
Livet strømmer flygtigt og rask igjennem den.
Om Træer og Planter ligger den fugtige Luft
som en lysende Damp, hvis bløde Flor i Almindelighed
fanger og mildner Solstraalerne, og over
den lyseblaa Himmel glider som i Danmark
bestandig et Skylag. Er Himlen imellemstunder
fuldkommen klar, og lykkes det Solen et Øieblik
uden nogen Gjennemfart gjennem Taager at naae
til Jorden, da lyse Regn- og Dugdraaberne paa
det friske, saftige Græs og paa de utallige
brogede Blomsters silke- og fløielsagtige Kronblade
mere end Perler og Guld. Hvad gjør det, at
dette Græs er bestemt til at fortæres? Hører
det ikke netop til dets Skjønhed, at det seer saa
nærende ud? Hvad gjør det, at de frugtbare
Agre ere dyrkede med alle Agerdyrkningskunstens
fortrinligste Redskaber, eller at Kvæget er
passet og pudset med den sindrigste Omhu, seer
ikke Dyre- og Planteverdenen netop derved saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
