Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Romantisk Reflexion og Psychologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maleri ligesaa fuldt som et Theaterstykke, og
Illusionen beroer paa, at man et Øieblik antager
Stenen for Menneske og den malte Flade for en
Virkelighed, der gaaer i Dybden, ligesom man
hvert Øieblik glemmer Skuespillerens Person over
hans Rolle. Denne Illusion er imidlertid kun
fuldstændig i Momenter. Den rent Udannede kan
vel et Øieblik helt lade sig skuffe: Saaledes skjød
en indisk Soldat i Calcutta den Skuespiller, der
spilte Othello, med det Udraab: «Aldrig skal det
siges, at i min Nærværelse en Neger har myrdet
en hvid Kvinde!» Men hos den Dannede er Illusionen
kun momentvis tilstede, saa igjen et Øieblik
ophævet o. s. v. Den kommer og gaaer,
kommer i det Øieblik, Tragoedien bringer En
Taarer i Øinene, gaaer i det Øieblik, man
trækker sit Lommetørklæde frem og betragter sin
Nabo. I denne Illusion er nu Kunstværkets Virkning
samlet som i sin allerfineste Spids. Illusionen
er Kunstværkets Reflex i Tilskuerens Sind.
Illusionen er det Skin, det Spil, hvorved det, som i
Sandhed er uvirkeligt, bliver Virkelighed, bliver
Alvor for Tilskueren.
I det simple, ligefremme Kunstværk er ingen
særlig Opmærksomhed helliget Illusionen. Der
sigtes ikke til den, Intet er gjort for at styrke
den eller give den en særligt pirrende Charakter,
end mindre er noget gjort for at slaae den itu.
Det er imidlertid let at see, at Illusionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
