Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Romantisk Reflexion og Psychologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Morgen, da han led sin skrækkelige Dom,
Endnu var det neppe daget —
Traadte Slutteren ind og sagde: „Kom!
Klokken er nu paa Slaget.“
Da sank han for sidste Gang til mit Bryst
Og udbrød: „Et Ord Du mig give,
Et kraftigt Ord, som kan være min Trøst
Paa min sidste Gang ilive!“
Og jeg sagde ....
Men, Fredrik! Du skræmmer mig! sig ...
Du reiser Dig ... hvad har Du isinde,
Du stirrer paa mig saa bleg som et Lig ...
Fredrik.
O Moder! Moder! hold inde!
Du sagde: „Naar Du for din Frelser staaer,
Da sig: Min Gud og min Broder,
Tilgiv mig for dine Martyrsaar,
For min Anger og for min Moder.
Gertrud.
Ha! hvoraf veed Du det!
Fredrik.
Mig det var,
Først nu mig selv jeg fatter.
Det er din virkelige Søn, Du har,
Og nu lever han Livet atter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
