Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Romantisk Reflexion og Psychologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
brede pragtfulde Paafuglehale til den. Snart
flækker den Jeget igjennem paa langs, snart
opløser den det i dets Bestanddele. Den flækker
Jeget og fordeler det i Rummet, som den ved at
strække Jeget fordelte det i Tiden. Den respecterer
jo hverken Rum eller Tid. Selvbevidsthedens
Væsen er Selvfordobling. Men det Selv er sygt,
som ikke formaaer at overvinde og beherske denne
Fordobling. Vi saa det hos Roquairol og Lovell.
Ingen Ulykke og Jammer er større end den
sygelige Selvbetragtning. Man skiller sig i den
ud fra sig selv, seer paa sig selv som Tilskuer
og har snart den rædsomme Følelse, som
Cellefængslernes Beboere have, naar de see hen til den
lille Glasglug i Døren og opdage Opsynsmandens
Øie fæstet paa dem. Ens eget Øie er i denne
Tilstand blevet En skrækkeligt som en Andens.
Hvad der mest bringer denne Tilstand til at vare,
er dels den religiøse og moralske Følelse, at man
ei vil slippe sig selv afsyne, men arbeide med
sig selv, forbedre sig selv, dels den naturlige
Videbegjærlighed overfor det Ubekjendte; man
betragter sig selv som et Land, hvis Kyster kjendes,
men hvis Indre først skal opdages. Denne
Opdagelse sker langsomt og umærkeligt i det sunde
Menneskes Liv. En skjøn Dag seer den stakkels
Fange op fra sit Arbeide hen til Gluggen, og han
mærker, at Øiet er forsvundet. Han aander, han
lever først nu. Hvilken end hans Gjerning er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
