Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Romantisk Reflexion og Psychologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nok saa stor eller nok saa ringe, hvad enten han
er guddommelig eller blot nyttig, Michel Angelo
eller Proppeskjærer, fra det Øieblik af vil han
have en Følelse af Ligevægt og Enhed i Sindet.
Han føler, at han er een og hel. Hos sygelige,
til Handling udygtige Naturer viger Øiet aldrig
bort fra Glasset, og vedbliver denne Tilstand, er
Individet paa Randen af Mani. Men denne Tilstand
holde Romantikerne fast. Saaledes opstaaer
det romantiske visionære Dobbeltgjængeri, hvis
Udgangspunkt er givet i Jean Pauls «Leibgeber-Schoppe»
(ɔ: i Reflexionen over Fichtes Jeg), og
som strækker sig gjennem næsten alle Hoffmanns
Fortællinger, og naaer sit Høidepunkt i hans
Hovedværk «Elixire des Teufels». Man finder det
overalt hos Romantikerne, hos Kleist i
«Amphitryon», hos Achim v. Arnim i «Die beiden
Waldemar». Hvad der interesserer Hoffmann i Individet,
det er ikke Personligheden, men dens Speilbillede
eller Dobbeltbillede. For ham er Jeget kun en
Maske over en anden Maske, og han morer sig
med at skalle disse Masker af. Hvad vi saae
antydet hos Roquairol, det er realiseret hos ham.
Lader os et Øieblik dvæle ved Helten i
«Djævlens Elixirer», Broder Medardus; thi denne
Skikkelse er typisk. Det er umuligt i Korthed
at gjengive denne Bogs hemmelighedsfulde Gru,
De maa selv læse den. En mere rædsels- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
