- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Tydskland /
201

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Capucinerklostret, og saaledes er jeg for ham,
hvad jeg er. Men det Forhold til Baronessen,
hvori Viktorin staaer, kommer over mit Hoved,
thi jeg er selv Viktorin. Jeg er det, som jeg
synes, og synes ikke det, som jeg er; mig selv
en uudgrundelig Gaade ligger jeg i Splid med
mit eget Jeg.»

I sin egen Skikkelse træder Medardus nu i
Forbindelse med Viktorins Elskerinde Baronessen,
der ikke mærker noget til Forvexlingen. Betaget
af alle verdslige Ønsker som han er, er han
elsket af alle Kvinder, svælger i Sandsenydelser
og begaaer efterkaanden for at opnaae sine
Hensigter en hel Kjæde af de skrækkeligste
Forbrydelser og Mord. Rædselsfulde Visioner true
ham hvert Øieblik og jage ham fra Sted til Sted.

Tilsidst bliver han imidlertid angivet og kastet
i et Fængsel. Her naaer nu Forvirringen og
Reflexionen sit Høidepunkt. »Jeg kunde ikke
sove. I de underlige Reflexer, som Lampen kastede
paa Vægge og Loft, grinede alleslags fortrukne
Ansigter mig imøde, jeg slukkede Lampen, skjulte
mit Hoved i Straapuden, men græsseligere klang
da de andre Fangers dumpe Stønnen og Raslen
med deres Lænker.» — Han synes at høre
Dødsrallen af dem, han har dræbt. Da hører han
tydeligt under sig en sagte afmaalt Banken.
»Jeg lyttede, men Bankningen vedvarede, og
derimellem lo det selsomt op fra Gulvet. Jeg sprang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:01:50 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hovedstrom/2/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free