Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Romantisk Reflexion og Psychologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op og kastede mig paa Straaleiet, men imidlertid
bankede, lo og stønnede det videre.
«Endelig raabte det sagte, sagte men med
hæslig, hæs, stammende Stemme i eet væk:
Me-dar-dus, Me-dar-dus. En Isstrøm udgjød sig over
alle mine Lemmer. Jeg opmandede mig ograabte:
Hvem der! Hvem der!» — Til Slutning banker
og stammer det lige under hans Fødder:
«Hihihi — hihihi — Brü-der-lein, Brü-der-lein
Me-dar-dus ... ich bin da ... bin da —
ma-mach auf ... auf, wir wo-wollen in den Wa-Wald
gehn.» Da troer han til sin Rædsel at kjende
sin egen Stemme. Tilsidst hæve nogle Stene i
Gulvet sig, og han seer sit eget Ansigt i
Munkekutten. Denne anden Medardus er fængslet som
han, har tilstaaet, er dømt til Døden. Nu gaaer
Alt som i en Drøm; han veed ei, om han selv
er Helten i de Begivenheder, han troer at have
oplevet eller om det kun er en levende Drøm.
«Det er mig, som havde jeg drømmende hørt
Historien om en Ulykkelig, der som et Legetøi for
dunkle Magter blev slynget hid og did og drevet
fra Forbrydelse til Forbrydelse.»
Han bliver frikjendt, hans Livs lykkeligste
Tid er kommet, han skal forenes med sin Elskede.
Det er Bryllupsdagen. «I det Øieblik opstod
en dump Larm paa Gaden, hule Stemmer raabte
imellem hverandre, og den drønende Raslen af en
tung, langsomt rullende Vogn lod sig høre. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
