Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Romantisk Reflexion og Psychologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Størstedelen af Myther og Legender især af de religiøse
Legender dannes paa denne Maade.
Det Modsatte finder Sted overalt, hvor vi
ikke addere Led til Jegets Kjæde, men omvendt
subtrahere dem fra. Saaledes tillægger under
Hallucinationen den Syge en fremmed Stemme de
Ord, han hører, eller giver sit indre Syn en ydre
Virkelighed, som Luther gjorde, da han paa
Wartburg saa Djævelen i Stuen. I Galskaben endelig
forvexler Personligheden sig som bekjendt tidt
ikke blot delvis men helt med en ganske anden.
Altsaa i fornuftig Tilstand er Jeget et Kunstproduct,
et Product af Ideeassociationer. Jeg er
saa sikker paa min Identitet, fordi jeg 1)
associerer mit Navn, denne Lyd: Navnet, med
Kjæden af mine indre Hændelser, og fordi jeg 2)
holder alle Leddene i denne Kjæde sammen ved
de Associationer, i Kraft af hvilke de fremkalde
hinanden. Men da Jeget saaledes ikke er et
medfødt, men et erhvervet Begreb, da Jeget
beroer paa en Idee-Association, som Søvn, Drømme,
Indbildninger, Hallucinationer og Galskab stedse
angribe, og som stedse maa hævde sig i Kamp
med alle disse Fjender, saa er det efter sit Væsen
udsat for alle mulige Anfægtelser. Som Sygdommen
stedse ligger og lurer paa vort Legeme,
saaledes staaer Vanvidet stedse ved Jegets Dør,
og nu og da høre vi det banke paa Døren.
Det er denne sande psychologiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
