Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle, ikke paa Grand af sin plastiske Kraft, men
paa Grund af det Stemningsfulde, Dæmonisk-Mystiske,
der omsvæver Skikkelser som Harpespilleren
og Mignon, paa Grund af den frugtbare
Stemningsinderlighed i hans Smaadigte. Lessing
og Schiller ere derimod Ikke-Digtere og forfølges
med Spot og bidende Kritik, fordi disse lyse
Hoveder med skarp Energi forfølge en Retning
udefter. Thi Begeistring, Sjælskraft og slige
Egenskaber ere ikke Gemyt. Gemyttet bliver
inde, naar Begeistringen drager Sværdet og
begiver sig ud paa sine Togter. Den største Digter
er den, som har det rigeste Gemyt.
Den Forandring, som nu foregaaer med Gemyttet
hos Romantikerne er den, at den Goetheske
Sjælevarme bliver til Hede, naaer Koge- eller
Smeltepunktet og i sin Gløden fortærer alle faste
Former og Skikkelser og Tanker. Digteren sætter
sin Ære i den hedeste, den lidenskabeligste
Følelse, hvormed han brænder inde. Novalis
sætter altid hele sit Væsen ind. Den dybeste,
den hensynsløseste Følelse er hans Princip.
Novalis var 17 Aar gammel, da den franske
Revolution brød ud. Skulde man kortelig angive
denne store Bevægelses Idee, da er det den, at
omstyrte alt blot Traditionelt og ved et Brud med
al Historie grunde den hele Mennesketilværelse
paa den rene Fornuft. Revolutionens Tænkere og
Helte lade saa at sige den hele udvortes Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
