Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Reformationen gav de Lærde en skuffende
Følelse af deres Kald. Af Instinet er den Lærde
fra Arildstid af Geistlighedens Fjende; den lærde
og den geistlige Stand maa føre Udryddelseskrige,
saalænge de ere adskilte; thi de stride om een
Plads. Resultatet af den moderne Tænkemaade
kaldte man Philosophi og regnede Alt dertil, hvad
der var det Gamle imod, især altsaa ethvert
Udfald imod Religionen. Hvad der fra Begyndelsen
af var Personalhad mod den katholske Tro gik
efterhaanden over til Had mod Bibelen, mod den
christelige Tro, ja endog mod Religionen
overhovedet».
Man seer, med hvilken Klarhed Novalis har
seet Fritænkeriet som Protestantismens Conseqvents.
«Ja endnu mere: Religionshadet udstrakte
sig naturligt og følgerigtigt til alle Gjenstande
for Enthousiasme, forkjætrede Phantasi og Følelse,
Sædelighed og Kjærlighed til Kunst, Fremtid og
Fortid, stillede Mennesket med Nød og Neppe
øverst blandt Naturvæsenerne og gjorde Verdensaltets
skaberiske Musik til den ensformige Klapren
af en uhyre Mølle, der dreven af Tilfældets Strøm
og svømmende paa den, var en Mølle i og for sig
uden Bygmester og Møller og egentlig et ægte
perpetuum mobile. — Een Enthousiasme blev høimodigt
levnet Menneskene, Begeistringen for denne
herlige Philosophi og for dens Præster. Frankrig
var saa lykkeligt at blive Skjødet og Sædet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
