- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Tydskland /
237

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det romantiske Gemyt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han ham fuldstændig knust. Han havde næret
en heftig, hele hans Væsen optagende Kjærlighed
til en ung mærkværdig Pige Sophie v. Kühn, og
nu havde Døden pludselig berøvet ham hende.
Han fortvivlede, og det var under de Selvmordslyster
og med de Dødstanker, som dette Tab
fremkaldte i hans Sjæl, at han skrev sine
Hymner til Natten. Det Overmaal af Fortvivlelse,
hvortil han hengav sig, tilligemed den barokke
Omstændighed, at Sophie var kun 12 Aar
gammel, da han forelskede sig i hende, saa hans
Elskov til hende falder i Perioden fra hendes
12te til hendes 15de Aar, s}rnes mig i høi
Grad at tale for det gjennemgaaende Sygelige
og Unaturlige i Novalis’s Anlæg. Og hertil
kommer endnu, at Aaret efter træffe vi ham
forlovet paany, denne Gang med en Datter af
Bjergværksbestyreren v. Charpentier. Visselig staaer,
som La Rochefoucauld siger, vore Lidenskabers
Styrke ikke i noget Forhold til deres Varighed,
men høist besynderlig bliver dog den saa
pludselige Trøsten sig med en Anden, naar man et
Aar igjennem har syslet med Tanken om Døden
som sin eneste Glæde og Vellyst og talt, som om
Graven gjemte Ens Alt. End ikke den kummerlige
Udflugt mangler, at Julie synes ham den gjenfødte
Sophie, Noget hvortil Romantikernes Præexistentstheori
aabnede en Udvei. Da Tieck i Sommeren
1799 kom til Jena, traf han første Gang sammen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free