- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Tydskland /
241

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det romantiske Gemyt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og hans Romantik forstyrrede ikke hans Liv.
Han var som Embedsmand yderst nidkjær,
pligtopfyldende og ordentlig. Han levede og døde som
bosiddende Embedsmand og Borger, der ingen
Udskeielse begaaer og til Gjengjæld har Sit paa
det Tørre. Republikanismen gik som sagt tidligt
af ham, og kun hans Naivetet forhindrer En i at
betegne ham som servil. Friedrich Wilhelm og
Louise af Preussen benævner han «et klassisk
Menneskepar», i disse «Geniers» Aabenbaring seer
han Varslet om en bedre Verden. Friedrich
Wilhelm, siger han, er den første Konge af Preussen;
hver Dag sætter han selv sin Krone paa. En
sand Transsubstantiation er skeet; thi Hoffet har
forvandlet sig til en Familie, Tronen til en
Helligdom, en kongelig Formæling til et evigt
Forbund mellem Hjerterne. — Republiken, siger han,
har kun Ungdommens Fordom for sig; den gifte
Mand fordrer Orden, Sikkerhed, Ro, ønsker at
leve i en Familie, et regelmæssigt Husvæsen og
et «ægte Monarchi». « For en Constitution kan
man kun interessere sig som for et Bogstav. Hvor
ganske anderledes, naar Loven er Udtryk for en
elsket, høiagtet Persons Villie. Man tør paa
ingen Maade opfatte Monarchen som den første
Embedsmand. Han er ikke Borger, derfor heller
ikke Embedsmand. Kongen er et til jordisk
Fatum ophøiet Menneske.»

Vil De med saadanne Udtalelser sammenligne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free