Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over hans Læber; først efter hans Død meddeles
hans Skjæbne af en rolig Fremmed.
I denne saa stærkt idealiserede Verden, der
fra Digterens Haand har modtaget et Skjønhedsstempel,
er det nu, at Wilhelm flakker om uden
Plan men ikke uden Formaal, han søger efter
Idealet: Idealet af en Livsstilling, Idealet af en
Kvinde, Idealet af Dannelse. Han er først
Kjøbmand, saa Skuespiller, saa Læge. Han elsker
Marianne, saa Grevinden, saa Therese, saa
Nathalie. Han sætter Dannelsen først i Erfaring,
saa i aandelig Finhed, saa i Resignation, og han
ender i anden Del med sociale Reformplaner og
Reformforsøg, der i sin Tid gjorde «Vandreaarene»
til et af de Værker, som de socialistiske
Revolutionære ivrigst henførte til deres Retning.
Men det Særegne ved Bogen er, at Wilhelm
bestandig omformer sit Ideal. Han finder det ikke,
han taber det saa at sige; ikke som om han blev
Spidsborger, men Ordet taber sin Mening for ham.
Det gaaer ham overfor Livet, som det tidt gaaer
den unge Mand overfor Philosophien. Han kaster
sig over den, for i den at finde Oplysning om
Gud, om Evigheden, om Livets Formaal og om
sin Sjæls Udødelighed, men under Studiet tabe
disse Ord den Mening for ham, hvori han tidligere
tog dem, han faaer et Svar paa sine Spørgsmaal,
men et Svar, som lærer ham, at disse Spørgsmaal
maatte stilles anderledes. Saaledes gaaer det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
