Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Ofterdingen» af en dog kun 10 Aar yngre
Forfatter, Joseph, Freiherr v. Eichendorff, Discipel
af Tieck, en af Romantikernes Ultra, et fromt,
elskværdigt Gemyt. Eichendorff var Østerriger af
Nationalitet, sydtydsk af Temperament, katholsk
fra Fødselen af, og ender med, fra sit
ultramontane Standpunkt at gaae løs paa den hele
tidligere tydske Poesi som irreligiøs. Han seer med
Ringeagt ned paa Schillers Helte med deres
«rhetoriske Idealitet» og paa Goethes Smaadigte med
deres «symbolske Naturpoesi». I Modsætning
hertil var, siger han, Romantikens Idee Hjemvee,
Længselen efter det tabte Hjem, ɔ: efter en Alle
omfattende Kirke. Men den har begaaet Frafald
fra denne sin Grundtanke. Med disse usunde
Ideer forener Eichendorff en virkelig, ægte
poetisk Begavelse af stærkt lyrisk Natur, og Ingen
har bedre end han i musikalsk, sammentrængt
Form givet et Billede af den romantiske Skoles
Længsler og Idealer. I den lille Bog «En Døgenigts
Liv» summer og klinger den hele oprindelige
Romantik som indelukket i et Bur. Her er
Alt: Skovduft og Fuglesang, Reiselængsel og
Reiselyst, særligt til Italien, Søndagsstemning og
Maaneskin, det ægte romantiske Landstryger- og
Dagdriverliv, en Uvirksomhed, «saa at Lemmerne
ordentlig af den lange Lediggang gaae af Led,»
og det er ham, «som skulde han af Dovenskab
falde fra hinanden.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
