Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ich schein’ wohl froher Dinge
Und schaffe auf und ab,
Und ob das Herz zerspringe,
Ich grabe fort und singe
Und grab’ mir bald mein Grab.
Ved hendes Indflydelse forfremmes han til
Skatteopkræver paa Slottet og arver fra sin
Forgjænger en prægtig rød Slaabrok med gule
Prikker, grønne Tøfler, en Nathue og nogle Piber med
lange Rør. Iført sin nye Herlighed, rygende af
den længste Pibe, han kan finde, tilbringer han
nogen Tid i et stille Otium, rykkende alle
Kartoflerne og Grøntsagerne op af sin Have og
plantende Blomster i Stedet, lyttende med Henrykkelse
efter fjerne Jagthorns- og Posthorns-Toner, hver
Morgen ydmygt læggende sin Bouquet paa et
Stenbord, hvor hans Dame vil finde den, indtil
hun endelig forsvinder fra hans Horizont. Som
han en skjøn Dag nu sidder alene med sin
Regnskabsbog og sin støvede Cither, falder en
Morgenstraale fra Vinduet netop blinkende over dens
Strenge. «Det gav en rigtig Klang i mit Hjerte.
Ja kom kun hid, Du tro Instrument, vort Rige er
ikke af denne Verden.» Saa forlader han Regnskabsbog,
Slaabrok, Tøfler og Piber for at vandre
ud i den vide, vide Verden, først til Italien.
Døgenigten er nu den mest pudserligt keitede
og barnagtige Mathis, man kan finde; sjæleligt
talt er han 10 Aar gammel og bliver aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0279.html
