Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ældre. I enkelte delicate Situationer, hvor hans
Uskyld fristes, er han kydsk af Uerfarenhed, som
en af H. C. Andersens Helte, Improvisatoren eller
O. T. Han aner aldrig, hvad der hænder ham.
Alt foregaaer med ham uden Indgriben fra hans
Side. Omkring ham gruppere sig lutter Personer,
der drive ligesaa frie Bestillinger som han,
Malere, der reise til Italien, en Kunstner, der
bortfører sin Dame, Musikanter, som drage fra By
til By og Studenter paa Fodvandring, syngende
Studenterviser. Overfor dette søgende og flakkende
Liv tager det daglige sig selvfølgelig ud
som et evindeligt Einerlei. Da Helten kommer
tilbage til sin Fødeby, finder han den nye
Skatteopkræver i sin Dør, iklædt den samme Slaabrok
med Prikker, de samme Tøfler o. s. v. Det er
Situationen i Heibergs «Alferne» mellem
Grimmemann og Mannegrimm. Efter hele sit Liv
igjennem at have søgt sin blaa Blomst, finder han
hende i sit Hjem, og den første Henrykkelse
skildres spøgende, næsten i H. C. Andersens
Maneer saaledes: «Jeg var saa vel tilmode over, at
hun snakkede saa muntert og fortroligt med mig,
jeg havde kunnet høre paa hende lige til
Morgenstunden. Jeg var saadan rigtig fornøiet i min
Sjæl og trak en Haandfuld Krakmandler op af
Lommen, som jeg havde bragt med fra Italien;
hun tog ogsaa af dem, vi knækkede dem nu og
saae tilfredse ud i den stille Egn.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
