Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«den ubekjendte Skjønne». Han finder først
Marie, saa Sophie, og ægte romantisk ender
Fortællingen midt i; thi denne Flakken og Søgen kan
fortsættes i det Uendelige, saa længe den
ungdommelige Længsel holder ud.
Den eneste egentlige Type, Chr. Winther har
dannet, det er Folmer Sanger i Hjortens Flugt.
Denne Skikkelse, i hvilken Winthers hele Poesi
er personificeret, er i Et og Alt den romantiske
Ubundethed i Person. Grunden er her den
romantiske Uro og Søgen, Vilkaarlighed og
Længsel, Trangen til at strække sig frit under
Trækronerne og lytte efter Kildevældets Tale, til
ustadig og rastløs at vandre og flakke om under
Sang. Hans sidste Vise er et sandt Romantikens
Program.
En fin elskværdig Sandselighed danner her
det nye varierende Element i Modsætning til den
grovkornede Sundhed og Drøihed, som Poul Møller
har givet sin Frits med af sit Eget. Men lad
os ret forstaae dette romantiske Træk hos Poul
Møller, netop fordi hans Sundhed forøvrigt saa
let bringer til at oversee det, og saalænge har
bragt os dertil. Med hans Begeistring for en
Fortid, der var høist forskjellig fra det Billede,
han giver af den:
Der var en Tid, da vort gamle Land
Var fuldt af taarnede, røde Paladser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
