Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uvidenhedens og Trældommens Tid, hænger hans Had
til alle liberale Bestræbelser i Nutiden sammen.
I hans Biographi hedder det (Pag. 96): «Det var
en Paastand, som han i sine senere Aar med comisk
Alvorlighed forfægtede, at alle liberale Agitatorer
af Betydenhed vare Jøder». Dette gjælder som
bekjendt næsten kun for Tydsklands Vedkommende,
hvor Heine, Börne og Herwegh, Lassalle og
Karl Marx ganske vist ikke have været forsigtige
i Valget af deres Forældre. Og et andet Sted
(Pag. 157) siges der: Han var overhovedet tilbøielig
til at betragte de Liberales Stræben som et Udtryk
af lavere Naturtilskyndelser, saasom af Herskesyge
eller Egennytte, hildet i det Materielles Tjeneste,
og derfor fjendtlig mod sand Poesi, Kunst og
andre af Livets høiere Interesser. Man seer dette
f. Ex. af den Forbindelse, han, som før omtalt,
vilde finde mellem Liberalismen og Judaismen,
mod hvilken sidste han ingenlunde var gunstig
stemt.» Der ligger, synes mig, en god Klump
Bornerthed i disse Ord. Føi nu hertil hans
daarlige Afhandling om Udødeligheden, hans
«Kunstneren mellem Oprørerne», hans Ytringer om
Kvindens Emancipation, at for en Kvinde det at skrive
er det Samme som at trumfe dygtigt i Bordet
eller med en rask mandhaftig Spytten beskrive
Buer i Luften, at Mme de Staël og George Sand
ere aandelige Vanskabninger, at det er uskjønt,
«ja vederstyggeligt» for en Kvinde at skrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
