Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parterret tramper, Kattens uædle Tankegang
oprører de brave Tilskuere. Hinze lader da
Nattergalen i Fred, men da en Kanin kort efter
springer forbi, fanger han den behændigt og
kommer den i sin Pose. Det er hans Agt at forære
den til Kongen for at vinde dennes Hjerte for
sin Herre. Han siger nu: «Det Vildt er et Slags
Sødskendebarn til mig, ja det er Verdens Gang
nutildags, Slægtninge mod Slægtninge, Broder mod
Broder!» Imidlertid faaer han Lyst til selv at
spise Kaninen, men betvinger sig og raaber: «Fy
skam Dig, Hinze! — Er det ikke den Ædles
Pligt at opofre sig og sine Tilbøieligheder for
sine Medskabningers Lykke? Det er Endeformaalet,
til hvilket vi ere blevne skabte, og hvo der ei kan
det — o det var bedre for ham, om hans Moder
aldrig havde født ham!» — Han vil gaae, men
man klapper voldsomt og raaber almindeligt Da
Capo, han maa sige det sidste Stykke endnu
engang, saa bukker han og gaaer med Kaninen.
Tilskuerne ere i den syvende Himmel af
Henrykkelse, som over en Tirade af Iffland. Af ligesaa
litterær Natur er Satiren i Tiecks «Däumling»
(Tommeliden). Den er rettet mod den antike
Aandsretning i Litteraturen, særligt mod Goethe.
De begriber, at et Sujet som Tommeliden, tildels
behandlet i den græske Tragoedies heroiske
Versemaal, maa frembyde adskilligt Pudsigt. Alle
Trækkene fra Middelalderens Folkeeventyr stilles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
