Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den antike Stils Belysning. Saaledes hedder
det f. Ex. om Syvmilestøvlerne:
«Tro De mig, jeg kan see paa disse Støvler,
at de stamme fra den gamle Grækertid. Nei,
nei! saadant Arbeide gjør ingen Moderne, saa
sikkert, simpelt, ædelt i Tilsnittet, saadanne Sting!
det er et Værk af Phidias, det lader jeg mig ikke
afdisputere. Se kun engang, naar jeg stiller den
ene saaledes hen, hvor ganske ophøiet, plastisk,
i stille Storhed, ingen Overflod, intet Broderi,
ingen gothiske Bisager, Intet af hin romantiske
Sammenblanden i vor Tid, hvor Saal, Læder,
Klapper, Folder, Sværte, Vox, Alt maa bidrage
til at frembringe Mangfoldighed, Glands og et
blændende Væsen, som ikke indeholder noget
Idealt. Nutildags skal Læderet glindse, Saalen
knirke, naar man træder, elendigt Rimeri, som
de Gamle ikke kjendte.» Man føler Brugen af
Goethes Yndlingsord i denne pompeuse Beskrivelse.
Ypperligst og vittigst forsvarer Tieck sig
dog imod Beskyldningen for overdreven
Følsomhed. De iblandt os, der beundre Prosper
Mérimée kunne betragte Satiren som rettet mod dem.
Tieck hævner sig paa sine Kritikere ved at lægge
deres Indvendinger i Munden paa Leidgast, en
Menneskeæder, der lige er kommen hjem, har
lugtet Menneskekjød og nu beslutter at spise
Tommeliden og alle hans Sødskende til Frokost næste
Morgen. Foreløbigt skulle de bringes op paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
