Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Horizont. Men fraseet dette gjør denne Anekdote
netop et tragikomisk Indtryk. Himlen veed det,
denne Poesi var ufarlig. Himlen veed, der var
ingen Aarsag for nogen Konge eller Regjering i
Verden til i ringeste Maade at bekymre sig om
dens satiriske Udfald. Skade kun, at den bedste
satiriske Poesi ikke er den, som lader Alle trygge.
Aristophanes’s Lystspil, hvormed man saa gjerne
har villet sammenligne Tiecks, vare betydeligt
mindre ufarlige og uskadelige, og den Art satiriske
Værker som Molières Tartuffe eller Beaumarchais’s
Figaro have den Eiendommelighed, at de ikke
foregaae paa Maanen og at de polemisere mod
Andet end de daarlige Poeter og den
moraliserende Poesi.
Det var da ogsaa langt fra, at Romantiken
vedblev at holde sig i denne Afstand fra Samfund
og Politik.
Aaret 1806 var det kritiske Aar for Preussen
og Tydskland [1]. Landet var helt i den
fremmede Erobrers Magt. Men derfor dateres ogsaa
alle de aandelige Reformbestræbelser fra dette
Aar. Man var naaet saa dybt ned i Ulykken,
at en energisk Opadstræben var uundgaaeligt
nødvendig. Den ufortrødne og geniale Friherre v.
Stein begyndte Reorganisationen af det preussiske
Samfund, Scharnhorst omdannede Militærvæsenet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
