Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poesi snart blev som en Fakkel, ved hvilken
mange andre poetiske Fakler tændtes, som
Körner’s, Schenkendorf’s eller Arndt’s. Den længe
forberedte Frihedskrig brød da ud i 1813 og
endte efter vexlende Omskiftninger til Befolkningens
Henrykkelse med, at Landet helt og fuldt
blev gjengivet sig selv. Napoleons Magt var
knust. Det tydske Folk havde hævnet Revolutionen
paa den, der havde forraadt dens Sag.
Forsaavidt kaldtes Krigen med Rette «Frihedskrig».
Men snart maatte det vise sig, selv for
den mindst Indsigtsfulde, at denne Krig, ligesom
Janus, havde et dobbelt Ansigt. Frihedskrigen
var Opstand mod et frygteligt Tyranni, men mod
et saadant, der repræsenterede Revolutionens Ideer.
Den var Kamp for Arne og Hjem, men paa
Commando af de gamle Dynastier. Man havde
bekjæmpet det revolutionære Tyranni til Bedste
for det reactionære Fyrstevæsen. Og fremdeles:
Selve den Begeistring, hvormed der var kjæmpet,
indeholdt to høist forskjellige Elementer, der vel
i første Øieblik kunde synes saaledes sammenblandede,
at man ikke faldt paa at skille dem
ud fra hinanden, men som kun altfor snart røbede
deres stik modsatte Charakter. Paa den ene Side
Forbitrelsen hos det ene Folk mod det andet,
Nationalfordommen, der er som sammenvoxet med
Nationalfølelsen, Beundringen for alt Tydsk, Hadet mod
alt Fransk. Paa den anden Side Begeistringen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
