Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siden af ham virkede Ernst Moritz Arndt,
Tydsklands Grundtvig, en Grundtvig med mere Frisind
og uiindre Theologi end vor. Hos ham blev Hadet
mod det Franske til fix Idee. Samtidig med at
han skrev sine mandige og kraftige Frihedssange,
kaldte han hele den tydske Oldtid til Vaaben som
Reserve i Kampen mod den fremmede Hær. Den
gammeltydske Mythologi og de gammeltydske
Bedrifter, Hermann og Teutoburgerwalds Urskove,
Wodan og Druiderne, de hellige Ege og den
guddommelige urtydske Djervhed og Grovhed med
uredt Haar og to frygtelige Næver paa Skaft
kom til Ære. De uslebne Sæder skulde borge
for den tydske Sædelighed. Arndt angreb det
franske Sprog og de franske Moder, ja forsøgte
endog at indføre en almindelig tydsk Nationaldragt.
Han grundlagde «Burschensckafterne», de
christelig-germaniske Studenterforeninger, der en
Tid lang kunde synes Frihedens Bærere, men
hvis romantiske Aandsretning umuliggjorde
enhver virksom Arbeiden i Frihedens Tjeneste.
Deres Ideal var Middelalderens tydsk-romerske
Rige med dets Keiser. Til Kampen for dette
Ideal forberedte man sig ved Legemsøvelser.
Turnforeningerne supplerede Studenterforeningerne.
Arndt og Jahn, den saakaldte «Turnvater»,
begyndte paa Markerne om Berlin at indexercere
den tydske Ungdom i den Kraftgymnastik, der
skulde gjøre den frisch, fröhlich, fromm, frei, og
Jahn optraadte efter Arndt’s Exempel i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
