Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
halvveis Naturelement, Bølge, Skum, Vandets
kjølige Friskhed og vilde Bevægelse, et Væsen,
som det hedder, uden Sjæl; thi saalænge Undine
endnu ikke har givet sig hen til Ridderen, er hun
endnu i magisk Forbund med det urolige sjælløse
Hav. Det er hende, der stænker dets Skum mod
Vinduet, og som lader det stige saalænge, til det
gjør Halvøen til en Ø, og Ridderen er en Fange
i Fiskerhytten. Fouqué, der var Digter uden at
være Psycholog, fandt i dette Naturvæsen, der
repræsenterede et af Elementerne og derfor selv
kun bestod af et eneste Livselement, en Gjenstand
for sin Phantasi, som denne var fuldstændig voxen,
og i hvis Billede Andersen senere skabte «Den
lille Havfrue». Efter Brudenatten faaer Undine
Sjæl og forvandles nu til Typen af den lydige,
ømme og følelsesfulde tydske Hustru. Ridderens
Haardhed imod hende dræber hende, efter at hun
først i sin uendelige Godhed har ladet Gaardens
Brønd dække til med en uhyre Sten, for at lukke
sin Onkel Vandaanden Kühleborn den eneste Vei,
ad hvilken han kunde stige op i Slottet og hævne
hende paa Ridderen. Da denne trods alle Advarsler
er hende utro, og da hans Brud i sit Overmod
lader Stenen tage bort fra Brønden, tvinges
Undine af Skjæbnen til at svæve op gjennem
denne og bringe ham Døden i et Kys. Skjøndt
dette Stof var ægte middelalderligt, laant fra den
hos Holberg saa hyppigt forekommende Paracelsus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
