Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zirater, med sit sortebrune Haar og zirligt studsede
Mundskjæg, under hvilket den friske Mund
yndigt smilede, og to Rækker perlehvide Tænder
lod sig see.» En adelig Dame fortæller om sine
Ulykker og giver sig Tid til at indflette
Beskrivelser som denne: «Jeg gik bedrøvet op og ned i
mit Gemak uden at ville høre Noget om de Lege,
til hvilke de andre adelige Jomfruer vilde indbyde
mig den Aften, og viste ærgerlig min Terne
tilbage, da hun bragte mig en skjøn, med
Perlemoder indlagt Medestang med en lang
Guldsnøre og Sølvkrog ind i mit Kammer.»
Mærkeligt er det, at man i en Verden, hvor man i den
Grad omgiver sig med Perlemoder, Guld og Sølv,
finder det nødvendigt udtrykkeligt at bemærke, at
man har havt disse fornemme Materialier i Hænde.
Og Følelserne ere af samme Stof: Perlemoder og
Guldtraad. Ikke et eneste Pust af naturlig
ubehersket Tilbøielighed, aldrig en Handling, som
stammer fra oprindelig ureflecteret Lidenskab. Alle
Følelser og Lidenskaber ere som Riddernes Skoleheste
underkastede en fuldstændig Dressur. Man
veed altid forud, hvorledes Alting vil gaae.
Ridderne tale venskabeligt med hinanden, ja behandle
hinanden med den udsøgte Høflighed, som er
priviligerede Væsener egen. Da lader den Ene
uforvarende et Ord falde, (om en Dame, om en
Tournering) der gjør det til en Nødvendighed for
den Anden at udfordre ham paa Liv og Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
